November øreringe

Øreringene er hæklet i “Scheepjes Maxi Sugar Rush”, “Scheepjes Maxi Sweet Treat” eller
“Lana Grossa Brillino” på nål 1½


Jeg har købt Franske ørekroge hos Rito, de fås både i en forsølvet udgave og i en sterling sølv udgave. Og så har jeg brugt O-ringe til at sætte det hæklede og ørekrogen sammen.

Hæklede november øreringe

Forkortelser:
lm = Luftmaske
stgm = Stangmaske
km = Kædemaske
m = Maske
fm = Fastmaske
lm-bue = Luftmaskebue
Forskellen på lm-bue og mellemrum:
lm-bue er når du i forrige omgang har lavet en luftmaske,
som så skaber et hul, du kan hækle ned i.

Mellemrum er et hul, der opstår af sig selv, som du så hækler ned i.

 

1. omgang
Lav en magisk ring med: 3 lm (=1 stgm), 19 stgm
Luk af med 1 km i lm´en fra starten af omgangen.

2. omgang
3 lm (= 1 stgm), 1 stgm i næste m, 1 lm, *1 stgm i hver af de næste to m, 1 lm*
gentag fra * til * omgangen ud.
Luk af med 1 km i 3. lm fra starten af omgangen.

3. omgang
Hækl 1 km i næste stgm og 1 km om lm-buen,
3 lm (= 1 stgm), 1 stgm, 1 lm, 2 stgm i samme lm-buen,
*2 stgm, 1 lm, 2 stgm i næste lm-buen*
gentag fra * til * omgangen ud.
Luk af med 1 km i 3. lm fra starten af omgangen.

4. omgang
Hækl 1 km i næste stgm og 1 km om lm-buen,
3 lm (= 1 stgm), 3 stgm i samme lm-buen, 1 stgm i næste mellemrum,
* 4 stgm i næste lm-buen, 1 stgm i næste mellemrum*
gentag fra * til * omgangen ud.
Luk af med 1 km i 3. lm fra starten af omgangen.

5. omgang
Hækl 1 km i næste stgm og 1 km ned mellem de 4 stgm (så der er 2 stgm på hver side),
*3 stgm i næste mellemrum, 3 stgm i næste mellemrum, 1 fm i mellem de 4 stgm*
gentag fra * til * omgangen ud.
Den sidste fm erstattes med en km og hækles samme sted som omgangen startede.
Luk af og hæft enderne.

 

Jeg har valgt at stive dem for at de bedre kan holde formen.

Sådan stiver jeg mine hæklede ting:
– 1½ spsk kartoffelmel og ½ dl kold vand i en kop, rør kartoffelmelet ud i det kolde vand.
– 2 dl kogende vand i en skål, pisk i det kogende vand mens du tilsætter koppens indhold.
Pisk til massen bliver en jævn, ”stiv” grød.
Lad massen afkøle lidt, jeg venter typisk ½ time.
Masser massen ind i dine hæklede ting, og lig dem til tørre på et håndklæde eller viskestykke.

 

Hæklede november øreringe

Hæklede november øreringe

Blogindlægget indeholder affilierede links.