Hjerte øreringe

Øreringene er hæklet i “Scheepjes Maxi Sugar Rush”, “Scheepjes Maxi Sweet Treat” eller
“Lana Grossa Brillino” på nål 2

Hæklede hjerte øreringe

Jeg har købt Franske ørekroge hos Rito, de fås både i en forsølvet udgave og i en sterling sølv udgave. Og så har jeg brugt O-ringe til at sætte det hæklede og ørekrogen sammen.

Forkortelser:
lm = Luftmaske
lm-ringen = Luftmaske ringen
km = Kædemaske
stgm = Stangmaske
dstgm = Dobbelt stangmsake
hstgm = Halv stangmaske
fm = Fastmaske
m = Maske
lm-bue = Luftmaskebue

Lav 6 lm og samle dem med en km i 1. lm

1. omgang:
Hækl i lm-ringen – 3 lm (erstatter 1. stgm), 3 stgm, 3 lm, *4 stgm, 3 lm*
gentag fra * til * 3 gange. Luk omgangen af med en km i 3. lm fra starten af omgangen.

2. omgang:
Hækl 3 km for at komme hen til 1. lm-bue og en km i lm-buen.
(3 lm, 2 stgm, 1 lm, 3 stgm) i 1. lm-bue, 5 lm
(3 stgm, 1 lm, 3 stgm) i 2. lm-bue, 2 lm
(2 stgm, 1 dstgm, 1 lm, 1 dstgm, 2 stgm) i 3. lm-bue, 2 lm
(3 stgm, 1 lm, 3 stgm) i 4. lm-bue
Hækl 5 lm og luk af med 1 km i 3. lm fra starten af omgangen.

3. omgang:

Info:
3. omgang hækles i 8 lm-buer fra forrige omgang.
1. lm-bue består af: 1 lm
2. lm-bue består af: 5 lm
3. lm-bue består af: 1 lm
4. lm-bue består af: 2 lm
5. lm-bue består af: 1 lm
6. lm-bue består af: 2 lm
7. lm-bue består af: 1 lm
8. lm-bue består af: 5 lm

Hækl 2 km for at komme til 1. lm-bue og 1 km i lm-bue.
15 dstgm i 2. lm-bue.
1 hstgm i 3. lm-bue.
1 fm i hver af de 3 stgm, de 2 lm (det vil sige 4. lm-bue), de næste 2 stgm og dstgm´en.
(1 fm, 1 hstgm, 1 fm) i 5. lm-bue.
1 fm i hver af dstgm, de 2 stgm, de 2 lm (det vil sige 6. lm-bue) og de næste 3 stgm.
1 hstgm i 7. lm-bue.
15 dstgm i 8. lm-bue.
Luk af med 1 km i 1. lm-bue.


Jeg har valgt at stive dem for at de bedre kan holde formen.

Sådan stiver jeg mine hæklede ting:
– 1½ spsk kartoffelmel og ½ dl kold vand i en kop, rør kartoffelmelet ud i det kolde vand.
– 2 dl kogende vand i en skål, pisk i det kogende vand mens du tilsætter koppens indhold.
Pisk til massen bliver en jævn, ”stiv” grød.
Lad massen afkøle lidt, jeg venter typisk ½ time.
Masser massen ind i dine hæklede ting, og lig dem til tørre på et håndklæde eller viskestykke.

Hæklede hjerte øreringe

Blogindlægget indeholder affilierede links.