Grydelapper i ”krusninger”

De er hæklet i bomuldsgarn 8/8 på nål 2½ mm
Jeg har brugt Drops Love you 8
Jeg har brugt 3½ nøgler til to grydelapper

Grydelapperne er hæklet af noget tykt garn, men på en lille nål for at gøre dem meget tætte. Det kan godt være hårdt til fingerne at hækle dem, men til gengæld skulle det gerne beskytte fingerne senere 😉

Forkortelser:
lm = Luftmaske
fm = Fastmaske

Slå 64 lm op.
1. række: Start i 2. m fra nålen, hækl 1 fm i hver m

2. – 47. række: Vend med 1 lm, 1 fm, *1 fm i forreste lænke, 1 fm i bageste lænke* gentag fra * til * rækken ud.

48. række: Vend med 1 lm, 1 fm, *1 fm i forreste lænke, 1 fm i bageste lænke* gentag fra * til * til der er 12 m tilbage, 10 lm, spring 10 m over, 1 fm i forreste lænke, 1 fm i bageste lænke.

49. række: Vend med 1 lm, 1 fm, *1 fm i forreste lænke, 1 fm i bageste lænke* gentag fra * til * (også i luftmaskerne) rækken ud.

50. række: Vend med 1 lm, 1 fm, *1 fm i forreste lænke, 1 fm i bageste lænke* gentag fra * til * rækken ud.

Luk af og hæft enderne.

Hæklet grydelapper