December bogmærke

Jeg har lavet dem i Scheepjes Maxi Sugar Rush, Scheepjes Maxi Sweet Treat eller
Lana Grossa Brillino på nål 1½

Hæklede december bogmærker

Forkortelser:
lm
= Luftmaske

stgm = Stangmaske
hstgm = Halvstangmaske
km = Kædemaske
m = Maske
fm = Fastmaske
lm-bue = Luftmaskebue

1. omgang:
Lav en magisk ring med: 3 lm (= 1 stgm), 1 stgm, 2 lm,
*2 stgm, 2 lm* gentag fra * til * 9 gange. 
Luk af med 1 km i 3. lm fra starten af omgangen.

2. omgang:
Hækl 1 km i næste stgm og 1 km i lm-buen.
3 lm (= 1 stgm), 1 stgm i samme lm-bue, 2 lm,
*2 stgm i næste lm-bue, 2 lm*
gentag fra * til * 9 gange.
Luk af med 1 km i 3. lm fra starten af omgangen.

3. omgang:
Hækl 1 km i næste stgm og 1 km om lm´en.
3 lm (= 1 stgm), 1 stgm, 1 lm, 2 stgm i samme lm-bue, 1 lm,
*2 stgm, 1 lm, 2 stgm i næste lm-bue, 1 lm*
gentag fra * til * 9 gange.
Luk af med 1 km i 3. lm fra starten af omgangen.

4. omgang:
Hækl 1 km i næste stgm og 1 km ned i lm-buen.
5 lm (= 1 stgm og 2 lm), 1 stgm i samme lm-bue, 3 stgm ned i næste lm-bue
*1 stgm, 2 lm, 1 stgm i næste lm-bue, 3 stgm ned i næste lm-bue*
gentag fra * til * 9 gange.
Luk af med 1 km i 3. lm fra starten af omgangen.

5. omgang:
Hækl 1 km ned i lm-buen.
3 lm (= 1 stgm), 2 stgm, 4 lm, 3 stgm i samme lm-bue,
3 uafsluttede stgm i 2. stgm (af de 3 stgm fra forrige omgang)
*3 stgm, 4 lm, 3 stgm i næste lm-bue, 3 uafsluttede stgm i 2. stgm (af de 3 stgm fra forrige omgang)*
gentag fra * til * 9 gange.
Luk af med 1 km i 3. lm fra starten af omgangen.
Hæklet december bogmærke Hæklet december bogmærke

6. omgang:
*12 stgm i næste lm-bue, 1 fm i m over de 3 uafsluttede stgm*
gentag fra * til * 10 gange.
Den sidste fm erstattes med en km, fortsæt med stilken uden at bryde garnet.

Stilken:
65 lm, 1 km i 2. m fra nålen, 1 km i hver lm.
Luk af med en km samme sted som du sluttede 6. omgang og hæft enden.
(Du kan selvfølgelig altid slå flere lm op, hvis du vil have en længer stilk.)

Lav en kvast og sy den i enden af stilken.

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Blogindlægget indeholder affilierede links.